13

Anne Kirstine Eriksen

Psykoterapeut, astrolog og sundhedscoach. 

13

Min faglige baggrund

1987 Uddannet Ergoterapeut
1989 Startede som autodidakt astrolog
1992 1-årig uddannelse i psykosomatik ved Grethe Rosenquist
1994 1-årig uddannelse i Krop – og gestaltterapi fra DIG i Holbæk
1994 6 års drømmearbejde i gruppe
2011 4-årig uddannelse til ID – psykoterapeut
2012 Certificeret sundheds-coach hos At work
2014 Mindfulness-instruktør hos At work

2016 Diplomuddannelser inden for kost og ernæring
2020 Rygestopinstruktør
2021 Sorgrådgiver

Min praksis

Efter mange års erfaring ved jeg, at min tilgang til terapi altid vil være funderet i psykoterapiens grundtanke om menneskets mangfoldighed, og at vejen til et bedre liv er individuel. Uanset om nøglen ligger gemt i drømmetydning, gestaltterapi, en praktisk plan eller en tydning af fødselshoroskopet, så vil vi sammen finde den. 

Mennesker er vidunderligt forskellige og har brug for forskellige tilgange til terapi. Terapien kan på skiftende vis være adfærdsterapeutisk, kognitiv, psykodynamisk, systemisk, gestaltterapeutisk eller spirituelt orienteret – og den er ofte en syntese af flere af disse terapiformer. Mine valg af terapiformer er til enhver tid tilpasset dig og dine aktuelle problematikker.

Da jeg for flere år siden begyndte at supplere de psykoterapeutiske metoder med astrologi, erfarede jeg, at en astrologisk tydning af fødselshoroskopet er et meget effektivt afsæt for en udviklingsproces. En astrologisk tydning af dit fødselshoroskop giver et rigtigt godt kendskab til dine ressourcer. Den giver en tydelig forståelse af dit ståsted, og hvorfor du reagerer, som du gør. 

Astrologien giver en mængde gode inputs til, hvor dit liv er på vej hen og hvilke indsatser og tiltag, der er værd at satse på. Det har vist sig, at det er helt oplagt og meget berigende at kombinere psykoterapi med astrologi.

”Det er vigtigt at tage vare på sit tempel. Hvis templet forfalder, får livsglæden svære kår.” Min erfaring er, at for nogle handler livsforbedrende tiltag om at
ændre (u)vanerne. Det kan fx være, at du har lyst til at kvitte smøgerne eller at tabe dig. Sundhedscoaching hjælper dig til at lægge en praktisk plan, der ændrer de handlinger, der fastholder dig i de dårlige vaner. Ofte er den største modstand mod at omlægge vanerne en følelsesmæssig modstand. Her kan samspillet mellem psykoterapi og sundhedscoaching skabe forandringen. Gennem samtale og udviklingen af din helt personlige praktiske plan finder vi vejen til, at du når i mål med de vanemæssige ændringer, du drømmer om.

ANNE KIRSTINE ERIKSEN │ FREDERIKSBERG C │ mail@annekirstineeriksen.dk │ +45 6071 3126 

ANNE KIRSTINE ERIKSEN │ FREDERIKSBERG C
mail@annekirstineeriksen.dk │ +45 6071 3126 

ANNE KIRSTINE ERIKSEN
FREDERIKSBERG C
mail@annekirstineeriksen.dk
+45 6071 3126